Der har i mange år været en kedelig tradition for, at overvejelser omkring observationsfaciliteter i forbindelse med naturområder omtrent altid endte med et åbent fugletårn. Det er en skam, for af alle de ting man kan vælge til formålet, er fugletårnet næsten altid den ringeste løsning, ikke mindst når der vælges en åben model. Så snart der er besøgende i et sådant åbent tårn, forsvinder alt liv i en radius af flere hundrede meter. Det betyder, at de besøgende går glip af muligheden for et intimt møde med faunaen i området – og det til trods for, at vi i dag udmærket ved at det er i det intime møde at muligheden for forbundethed og ansvarsfølelse opstår.
I de allerfleste tilfælde bør observationsskjul bringes helt ned i højde med det der skal observeres – og så skal observationsåbningerne kun netop være store nok til at tillade en kikkert eller et kamera at kigge ud. Når vi samtidig designer adgangsvejene så gæster kan komme diskret frem til skjulet, er chancerne for at give gæsterne store naturoplevelser mangedoblet.
