Med havkajak og dji drone kan jeg tælle ynglefugle på afsides steder, som ellers kan være svære at komme til. Jeg kan også se efter rotter på små holme og øer, udenfor fuglenes yngletid.
Metoden egner sig til lidt større fugle, som Skarv, Sølvmåge, Svartbag, Hættemåge, hejrer, svaner osv. Den er ikke velegnet til små vadefugle, og helt uegnet til brug i skoven. Men hejrekolonier i toppen af træerne er ikke noget problem, og de fleste havørnereder vil også dukke op på billederne.